hvem vi er
i Brøchner hotels

We don't do ordinary. Never have. Never will.

Hotel lounge with an orange sofa, a floor lamp and sheer curtainsCertified B Corporation

Mere end bare et hotel i københavn

‍

Et godt hotelophold handler om mere end et smukt værelse og en god seng.

Det handler om følelsen. Atmosfæren. Menneskene. Og de små detaljer, du ikke vidste, du manglede.

Velkommen til Brøchner Hotels. En dansk,
familieejet samling af boutiquehoteller, luksussuiter og designlejligheder i København.

Hvert sted med sin egen personlighed, arkitektur og designhistorie.

Curved mustard sofa and round side tables in a lounge at Hotel Hans
Made bed with leather headboards and a wall lamp at Hotel Hans

vi er et dansk
familieejet brand

Vores historie tager sin begyndelse i 1982, da Bergliot og Hans Brøchner-Mortensen grundlagde Brøchner Hotels med en vision om at skabe hoteloplevelser med mere personlighed, nærvær og karakter.

I dag fører deres søn Søren og hans hustru Mette visionen videre.

  • MISSIONEN

    At skabe unikke steder med omtanke og sans for detaljerne.

    Vores mission har været den samme, siden vi blev grundlagt, og den afspejler sig i alt, hvad vi gør, og måden, vi gør det på – på tværs af alle vores hoteller.

  • ANERKENDELSERNE

    Vi er stolte af at kunne føje en række prestigefyldte priser og nomineringer til vores "Wall of Fame".

    Blandt andet har Wallpaper*, Condé Nast Traveler og AHEAD Awards anerkendt vores hoteller for deres unikke design og hoteloplevelser.

  • HISTORIEN

    Har du nogensinde tænkt over, hvordan det hele begyndte?

    Brøchner Hotels blev grundlagt i 1982 af Bergliot og Hans Brøchner-Mortensen. I dag ejes virksomheden af deres søn, Søren Brøchner-Mortensen, og hans hustru, Mette Brøchner-Mortensen.

    Da Søren overtog virksomheden, var det med store ambitioner. Han ville gentænke boutiquehotellet som koncept og forvandle bygninger med unik arkitektur, historie og design til helt særlige hoteloplevelser.

    Men visionen handlede om mere end hoteller. Han ville skabe en virksomhed drevet af stærke værdier – ansvar, omsorg og passion – og en kultur bygget på tillid, hvor den enkelte kollega får frihed til at tage ansvar og gøre en forskel.

    En vision, der stadig er en del af vores DNA i dag.

  • Redt seng med lædergavle og en væglampe på Hotel Hans

    VORES VÆRDIER

    Tre værdier former måden, vi arbejder, møder mennesker og tager ansvar for verden omkring os på.

    Fra de store beslutninger til de helt små detaljer.

  • ANSVAR

    Vi tager ansvar for hinanden og for vores forretning.

    Både i hverdagens drift og overordnet som virksomhed.

  • PASSION

    Passion er drivkraften bag alt det, vi foretager os.

    Fra kompromisløst design og personligt værtskab til den perfekte cocktail. Intet er tilfældigt.

  • OMSORG

    Vi har hjertet med. Ægte relationer, varmt værtskab og omtanke for dem omkring os.

    Vores kolleger, gæster, samarbejdspartnere og naboer.

  • an ordinary hotel stay?

    not with us.

    vi giver bygninger nyt liv

    ‍

  • VI UDVIKLER

    Vi har en forkærlighed for bygninger med karakter.

    Dem med historie i væggene, arkitektoniske detaljer, der fortjener at blive bevaret, og fortællinger, der venter på et nyt kapitel.

    Hos Brøchner Hotels starter vi sjældent med et blankt lærred. Vi finder steder, der allerede har noget på hjerte.

    Historiske bryggeribygninger. Karakterfulde ejendomme. Arkitektoniske vartegn, der fortjener nyt liv.

    På Hotel Ottilia er Carlsbergs industrielle arv blevet en del af hoteloplevelsen. På Ottilia Heritage har vi forvandlet det historiske Maltmagasin fra 1881 til en eksklusiv samling af 14 individuelt indrettede luksussuiter, hvor original arkitektur møder moderne dansk design.

    For os handler god hoteludvikling ikke om at viske fortiden ud. Det handler om at give historien en ny fremtid.

    Og beliggenheden? Den er lige så vigtig.

    Vores boutiquehoteller skal ikke bare ligge i København. De skal være en del af byen og afspejle kvarterernes kultur, kreativitet og karakter.

  • VI SKABER

    Vi skaber ikke bare steder at overnatte. Vi skaber steder, hvor mennesker mødes. Hvor en enkelt drink bliver til en hel aften. Hvor du kommer for atmosfæren og bliver lidt længere for oplevelsen.

    Hos Brøchner Hotels er intet designet uden omtanke. Det hele hænger sammen, ned til mindste detalje.

    Danske designklassikere. Skræddersyede møbler. Materialer med karakter. Belysning, der sætter stemningen. Dufte, du knap bemærker men alligevel husker. Og musik, der rammer den helt rigtige stemning på det rigtige øjeblik.

    Og så er der vores signaturer.

    Vores signaturmorgenmad, Becase Morning Matter, Wine Hour og Nightcap Hour på huset hver dag for vores hotelgæster. Levende barer, intime musiksessions og social spaces, hvor stemningen fortsætter længe efter check-in.

    Men den vigtigste del af oplevelsen? Det er selvfølgelig menneskene, der får det hele til at ske.

    Vores kolleger møder dig med nærvær, personlighed og en oprigtig lyst til at gøre dit ophold til noget særligt.

  • VI GENTÆNKER

    Hos Brøchner Hotels udfordrer vi forestillingen om, hvad et hotel skal være.

    For hvem har egentlig besluttet, at hoteller skal ligne hinanden? At gæstfrihed skal være formel? Eller at hoteloplevelsen først begynder ved check-in?

    Vi tror på noget andet. At et hotel skal have personlighed. At nabolaget skal være en del af oplevelsen. Og at vores døre skal være åbne for mere end bare overnattende gæster.

    Et sted, hvor lokale møder rejsende. Hvor grænsen mellem hotel og byliv bliver lidt mere flydende. Og hvor du ikke behøver et nøglekort for at føle dig hjemme.

    Vi gentænker tingene, fordi vi tror på, at hoteloplevelser kan være mere personlige, mere levende og langt sværere at glemme.

  • VI TAGER ANSVAR

    Godt værtskab handler ikke kun om at tage sig af vores gæster. Det handler også om at tage ansvar for menneskene, lokalsamfundet og verden omkring os.

    Som B Corp-certificeret hotelkæde arbejder vi målrettet på at træffe mere ansvarlige valg.

    Fra nøje udvalgte samarbejdspartnere og gennemtænkte indkøb til lokale initiativer og mere ansvarlige måder at drive vores hoteller på.

    Og fordi København er vores hjem, vil vi selvfølgelig også passe godt på byen og dem, der bor her.

    Med initiativer som PASS IT ON og TRASH IT TOGETHER samler vi mennesker om at støtte lokalsamfundet, give tøj nyt liv og holde København ren.

    Er vi i mål? Langtfra.

    Men vi tror på, at ansvarlig gæstfrihed handler om hele tiden at stille spørgsmål, udfordre vaner og finde bedre løsninger.

  • Breakfast plate with fruit, bread and a jar of yoghurt

    SÅ HVOR I KØBENHAVN
    VIL DU BO?

    Udforsk vores boutiquehoteller, eksklusive luksussuiter og designlejligheder i København.

    Fra Latinerkvarterets kreative energi til Carlsberg Byens industrielle historie og byens pulserende centrum.

    Buet sennepsgul sofa og runde sideborde i en lounge på Hotel Hans